Hjælp
Forside
Tyrkiske tæpper holder længere
Historien om tyrkiske tæpper strækker sig over 3000 år tilbage, og millioner af tyrkere har gennem årene været med til at producere og sælge tæpper.
De farvestrålende og ofte meget flotte tæpper adskiller sig fra andre orientalske tæpper ved som de eneste i verden at være knyttede med dobbeltknytninger.
Rent teknisk betyder det, at selve knytningen er sikret to gange om de tværgående tråde. Tyrkiske tæpper siges derfor at have en længere holdbarhed end andre håndknyttede tæpper.
Du kan sikre dig at et tæppe er håndknyttet ved at vende tæppet om og se på tæppets kant ved frynserne. På maskinvævede tæpper vil kanten ofte være syet på.
Prøv også at trække i frynserne. Tråden skulle så gerne give efter gennem hele tæppet.
Der findes i alt 3 hovedtyper af håndknyttede tæpper:
Uld på uld: Lidt grovere og knap så fine tæpper på grund af den lidt tykkere uldtråd.
Uld på bomuld: Her bliver uldtråden knyttet omkring en tværgående bomuldstråd. Lidt finere i mønsteret end uld på uld og dermed også lidt dyrere.
Silke: De absolut fineste og dyreste tæpper. Hver eneste egn i Tyrkiet har deres egen måde at udsmykke og fremstille tæpperne på. Blandt de mest kendte er Milastæpperne, som kommer fra det vestlige Tyrkiet. Disse tæpper har en gullig farve, og er som regel uldtæpper.
Konyatæpper derimod er uld på bomuld af utrolig god kvalitet. De knyttes med ekstra mange dobbeltknytninger, og har som regel seldsjukiske medaljoner som motiv.
Nomaderne bruger symboler fra dagligdagen til deres tæpper. For eksempel er skorpionen et yndet motiv, eftersom den symboliserer deres frihed, mens en kamelfod symboliserer deres transportmiddel. Generelt knytter nomaderne meget farverige tæpper.
Endelig er der tæpper fra Herekeregionen. Herfra kommer de bedste tæpper med flest dobbeltknytninger. Fås både som bomuld og silketæpper. Her bruges som regel blomstersymboler. Indtil Tyrkiet blev en republik, knyttede Herakeregionen kun tæpper til sultanens palads.
De farvestrålende og ofte meget flotte tæpper adskiller sig fra andre orientalske tæpper ved som de eneste i verden at være knyttede med dobbeltknytninger.
Rent teknisk betyder det, at selve knytningen er sikret to gange om de tværgående tråde. Tyrkiske tæpper siges derfor at have en længere holdbarhed end andre håndknyttede tæpper.
Du kan sikre dig at et tæppe er håndknyttet ved at vende tæppet om og se på tæppets kant ved frynserne. På maskinvævede tæpper vil kanten ofte være syet på.
Prøv også at trække i frynserne. Tråden skulle så gerne give efter gennem hele tæppet.
Der findes i alt 3 hovedtyper af håndknyttede tæpper:
Uld på uld: Lidt grovere og knap så fine tæpper på grund af den lidt tykkere uldtråd.
Uld på bomuld: Her bliver uldtråden knyttet omkring en tværgående bomuldstråd. Lidt finere i mønsteret end uld på uld og dermed også lidt dyrere.
Silke: De absolut fineste og dyreste tæpper. Hver eneste egn i Tyrkiet har deres egen måde at udsmykke og fremstille tæpperne på. Blandt de mest kendte er Milastæpperne, som kommer fra det vestlige Tyrkiet. Disse tæpper har en gullig farve, og er som regel uldtæpper.
Konyatæpper derimod er uld på bomuld af utrolig god kvalitet. De knyttes med ekstra mange dobbeltknytninger, og har som regel seldsjukiske medaljoner som motiv.
Nomaderne bruger symboler fra dagligdagen til deres tæpper. For eksempel er skorpionen et yndet motiv, eftersom den symboliserer deres frihed, mens en kamelfod symboliserer deres transportmiddel. Generelt knytter nomaderne meget farverige tæpper.
Endelig er der tæpper fra Herekeregionen. Herfra kommer de bedste tæpper med flest dobbeltknytninger. Fås både som bomuld og silketæpper. Her bruges som regel blomstersymboler. Indtil Tyrkiet blev en republik, knyttede Herakeregionen kun tæpper til sultanens palads.
Send artikel
Print artikel
Gode tips til shopping 
